Lær det elementære om svejsning og meget mere
Lysbuesvejsning er en fremstillingsproces, der anvender en elektrisk lysbue, der dannes mellem elektroden eller svejsetråden og arbejdsemnet for at sammenføje de metaller, der svejses på. Varmekilden leveres af en strømkilde. Ved svejsning kræves der normalt et tilsatsmateriale. Der anvendes generelt to typer tilsatsmateriale i lysbuesvejsning: svejsetråde og svejseelektroder.
I dag findes der forskellige processer for lysbuesvejsning, som anvendes til forskellige formål. De mest udbredte typer lysbuesvejsning er elektrodesvejsning (MMA), MIG/MAG-svejsning (GMAW) og TIG-svejsning (GTAW). Lysbuesvejsningens processer kan være manuelle, semiautomatiske, mekaniserede eller automatiserede.