MIG/MAG svejsning

MIG-svejseopgaver, -udstyr og -teknikker

MIG-svejseprocessen og meget mere

Ved MIG/MAG-svejsning skabes ved hjælp af strømkilden gennem en svejsepistol en lysbue mellem den fremførte svejsetråd og arbejdsemnet. Lysbuen sammensmelter det materiale, der skal svejses, og svejsetråden og danner dermed svejsningen. Trådboksen sørger kontinuerligt for at tilføre tråd gennem svejsepistolen under hele processen.. Svejsepistolen tilfører desuden beskyttelsesgas til svejsningen.

MIG- og MAG-svejsemetoderne afviger fra hinanden ved at MIG-svejsning (metal inert gas) bruger en inaktiv beskyttelsesgas, der ikke tager del i svejseprocessen, mens MAG-svejsning (metal active gas) udvikler en aktiv beskyttelsesgas, som indgår i selve svejseprocessen.

Normalt indeholder beskyttelsesgassen aktiv carbondioxid eller oxygen, og derfor er MAG-svejsning meget mere almindelig end MIG-svejsning. Faktisk bruges betegnelsen MIG-svejsning ofte fejlagtigt i forbindelse med MAG-svejsning.

MIG-svejseopgaver

I dag bruges MIG/MAG-svejsning næsten overalt i svejseindustrien. De største brugere er tunge og mellemtunge industrier, f.eks. skibsværfter, producenter af stålkonstruktioner, rørledninger og trykbeholdere samt reparations- og vedligeholdelsesvirksomheder.

MIG/MAG-svejsning bruges også ofte i metalpladeindustrien, dvs. især i bilindustri, bilværksteder og småindustri. Gør-det-selv-folk og hjemmebrugere har normalt MIG/MAG-svejsemaskiner.

Svejsemaskiner og andet MIG- og MAG-svejseudstyr

MIG- og MAG-svejseudstyr omfatter typisk en strømkilde, en trådboks, et jordkabel og en svejsepistol, samt eventuelt en ekstra væskekøleenhed og en beskyttelsesgasbeholder eller et gasnetinterface.

Formålet med trådboksen er at forsyne svejsningen med den nødvendige svejsetråd fra spolen til svejsepistolen.

Trådboksen giver også mulighed for at starte og stoppe strømkilden og - ved brug af en elektrisk strømkilde - at styre forsyningsspændingen med strømkilden. Derfor er strømkilden sluttet til trådboksen ved hjælp af et kontrolkabel. Desuden styrer trådboksen beskyttelsesgasflowet. Den nødvendige beskyttelsesgas til svejsningen opnås ved brug af en gasflaske eller gasnettet.

Kemppi-producerede MIG-svejsemaskiner er ofte opbygget i moduler, og vandkøleren, strømkilden og trådboksen kan frit vælges efter behov. Trådboksen kan afmonteres fra strømkilden og gør det således unødvendigt at flytte hele svejsemaskinen fra det ene arbejdssted til det andet.

Enhederne kan også have et udskifteligt kontrolpanel og ekstra separat aktiverede funktioner.

Svejsepistolen opvarmes under svejsningen, og derfor skal den køles af med gas eller væske. I gaskølede svejsepistoler virker beskyttelsesgassen, der løber til pistolen gennem svejsekablet, samtidig som pistolkølemiddel. I væskekølede pistoler er en separat væskekølingsenhed nødvendig for at recirkulere kølevæsken i svejsekablet til pistolen.

Konstruktionen af en MIG/MAG-svejsemaskine er begrænset af trådspolen inde i maskinen. Spolen er ofte en tung og pladsforbrugende komponent. Alligevel er de mest moderne MIG/MAG-svejsemaskiner smarte, kompakte maskinenheder, f.eks. Kemppi MinarcMig Adaptive 180, som vandt Red dot-prisen for industrielt design i 2006.

Gennemse Kemppis MIG/MAG-svejsemaskiner

MIG-svejseteknik

Ved MIG/MAG-svejsning er svejserens værktøj en svejsepistol. Den bruges til at fremføre tilsatsmaterialet, beskyttelsesgassen og den nødvendige svejsestrøm til arbejdsemnet. De vigtigste problemer med tilknytning til MIG/MAG-svejsning er svejsepositionen, svejsepistolens vinkel, tråd stick-out, svejsehastigheden og smeltebadets form.

Lysbuen tændes med en trigger i pistolen, og pistolen bevæges derefter med jævn hastighed langs med svejsefugen. Dannelsen af svejsningen skal overvåges. Svejsepistolens position og dens afstand til arbejdsemnet skal holdes konstant.

Det er særlig vigtigt, at svejseren hele tiden koncentrerer sig om at styre svejsningen. Blot et øjebliks uopmærksomhed kan øge risikoen for svejsefejl. I sådanne situationer er det tilrådeligt at afbryde svejsningen et øjeblik og derefter genoptage den.

Oplev andre svejseprocesser

TIG-svejsning

TIG-svejsning

MMA-svejsning

MMA-svejsning

Robotsvejsning

Robotsvejsning

Andre svejsemetoder

Andre svejsemetoder

Mere om svejsning

Hvad er svejsning?

Hvad er svejsning?

Sikkerhed og farer ved svejsning

Sikkerhed og farer ved svejsning

Luk

Tekniske specifikationer