Grundig forklaring af robotsvejsning
Inden for robotsvejsning er svejseprocessen automatiseret ved hjælp af robotter, der udfører svejseprocessen baseret på et program, der kan tilpasses den tilsigtede anvendelse. Robotsvejsning er en yderst avanceret version af automatisk svejsning, hvor maskiner foretager svejsningen, men svejsere stadig kontrollerer og overvåger processen.
Brugen af robotteknologi giver mulighed for præcise og hurtige resultater, mindre spild og større sikkerhed. Robotter kan nå ellers utilgængelige steder og kan udføre komplicerede og præcise svejsesømme og svejser hurtigere, end det kan lade sig gøre ved manuel svejsning. Det frigør tid til produktion og tillader mere fleksibilitet.
Med det tilgængelige udvalg af maskiner kan robotter tilpasses en lang række svejseprocesser inklusive lysbue-, modstands-, punkt-, TIG-, laser-, plasma- og MIG-svejsning. Det primære fokus er på at skabe de korrekte svejseprogrammer og emneholdere til svejseopgaven.
ROBOTSTYREDE SVEJSEOPGAVER
Takket være de tidsbesparende fordele og den høje produktionsværdi er robotsvejsning blevet en vigtig faktor i metalindustrien og den tunge industri, især bil- og togindustrien, hvor der benyttes punkt- og lasersvejsning. Den er mest velegnet til korte svejsninger med buede overflader og gentagelige, forudsigelige handlinger, der ikke kræver løbende skift og ændringer af svejseprocessen. Ved hjælp af eksterne akser er robotten også velegnet til lange svejsninger, for eksempel i skibsbyggeriindustrien.
Selv om robotsvejsning mest anvendes ved masseproduktion, hvor det især handler om effektivitet og kvantitet, kan der oprettes programmer, som passer til alle behov, og der kan bruges robotter til mindre og tilmed engangsproduktioner samtidig med, at omkostningerne holdes nede.
UDSTYR TIL ROBOTSVEJSNING
Robotsvejsning kombinerer svejsning, robotter, sensorteknologi, styringssystemer og kunstig intelligens. Komponenterne omfatter softwaren med specifik programmering, det svejseudstyr, der leverer energien fra svejsestrømkilden til emnet, og den robot, der bruger udstyret til at udføre svejsningen. Robottens processensorer måler parametrene for svejseprocessen, og dens geometriske sensorer måler de geometriske parametre for svejsningerne. Ved at hente og analysere inputoplysningerne fra sensorerne tilpasser styringssystemet outputtet af de robotstyrede svejseprocesser baseret på de specifikationer for svejseprocessen, der er defineret i programmet.
Afhængigt af tilsigtet brug kan robotter være robotarme eller robotportaler. Normalt bruges seks-aksede industrirobotter bestående af en tre-akset underarm og et tre-akset håndled, da de gør det muligt at montere svejsebrænderen på håndleddet for at nå alle de positioner, der er nødvendige ved tredimensionel svejsning.
Systemet skal integreres med robotten, og svejseudstyret skal være kompatibelt og helst specifikt designet til robotsvejsning, da det betyder, at alle processer kan styres af robotten.
Gennemse Kemppis robotsvejsesystemer til MIG/MAG-svejsning
ROBOTSVEJSETEKNIK
Inden for robotsvejsning ligger det primære fokus på softwaren og korrekt programmering. De primære udgifter er knyttet til udstyret, test og oplæring af operatører, og derfor kræver brug af robotter til svejseopgaver altid præcis planlægning. Den aktuelle svejseproduktion, inklusive alle opgaver og omkostninger, skal analyseres nøje. Desuden skal udstyrets kompatibilitet med robotterne undersøges.
Specifikationerne skal være nøjagtige for at sikre korrekt svejsning. Ved automatiseret svejsning er svejsningerne ensartede, så de kan måles til at være så små som muligt. Ensartede dele gør det muligt for robotten af udføre svejsning på samme sted gentagne gange. Alle processer kan kontrolleres takket være forud planlagte programmer, som skal styre robotten.
Robotter er afhængige af input fra operatøren for at udføre en given opgave. Opgaven behøver dog ikke at være begrænset til at svejse den samme del hver gang, da robotten kan omprogrammeres. Det er muligt at få robotten til at gentage de samme handlinger døgnet rundt, men programmet skal ændres, når opgaven skifter.